Som årene er gået, er flere og flere skoler verden over begyndt at benytte sig af elektroniske hjælpemidler. Disse hjælpemidler har til opgave at gøre hverdagen lettere for læreren, men ligeledes også for eleven. Men har de nu også gjort det?
I dag har vi alt hvad vi behøver for at kunne gennemføre den dagelige skolegang på lettest mulige måde. Hver elev er udstyret med en bærbar computer, så der hurtigt og let kan tages notater til alt hvad læreren siger. Hver lærer har ligeledes en computer, så næste dags undervisning kan forberedes i form af et powerpoint, hvor de vigtigste pointer let kommer til udtryk, så alle eleverne kan være med. Når der skal vises film for klassen er det heller ikke et problem - alle lokaler er udstyret med en projektor der hurtigt kan tændes, og en dvd hvor filmes kan afspilles fra. Selv den traditionelle tavleundervisning er blevet skiftet ud med det såkaldte "Smartboard". Smartboardet gør, at den enkelte lærer nu kan forberede tavleundervisningen hjemmefra, og derved gøre undervisningen endnu lettere. Denne interaktive tavle kan ligeledes vise film fra youtube og diasshows på.
Endvidere har dét at "blogge" også fundet vej til undervisningen. Det bruges i stigende grad, da eleverne her kan lave deres egen personlige dagbog, til brug fx. under et bestemt undervisningsforløb - hverved kan læreren følge med i hvordan der går i forløbet, og om eleven gør som der bliver bedt om.
Så alt i alt, kan der udfra dette konkluderes at disse elektroniske hjælpemidler har haft en positiv indflydelse på den daglige skolegang og har gjort hverdagen lettere både for lærer og elev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar