Tidligere lagde jeg noter om produktionen af kortfil fra undervisningen ind på bloggen. Meningen var at jeg som afslutning, og som mit 2. indlæg ville undersøge om vi havde brugt det vi havde lært.
Produktion af kortfilm:
- Man skal kunne forstå, hvad man ser (plot): Jeg synes at plottet var til at forstå for de fleste. Det var umiddelbart det indtryk jeg fik da filmen blev vist på holdet i dag. Dog kunne slutningen have været lidt mere klar.
- Tydelig hovedperson: Vi havde kun 2 personer i filmen så dette punkt gav ret meget sig selv.
- Tydelig konflikt eller: problem løsning: Dette punkt synes jeg også vi fulgte ret godt. Vi havde musik på som tydelig viste, hvori konflikten lå.
- Få eller ingen replikker: Vi havde ingen replikker overhovedet. Vi brugte musik til at skabe stemning
- Simple lyskilder: Det eneste lys vi havde i filmen var naturlig daglys.
Klipning
- Mange korte klip: Vi blev nødt til at klippe meget i filmen idet skuespillerne blev ved med at kigge i kameraet :-(. Derudover valgte vi bevidst at klippe meget idet vi på denne måde kunne få flest ydre omgivelser med på en relativ kort film.
- Sjovt at filme, men de vigtigste faser ligger før (storyboard) og efter(klipning mv.): Vi fulgte vores storyboard okay. Dog tror jeg at de tre knægte som sad med klipningen blev overrasket over omfanget.
- Synsvinkler og beskæring(omgivelserne/personerne?): Vi havde mange skiftende synsvinkler. Dette gjorde vi for at skabe en lidt kaotisk stemning. Vi havde bl.a. skiftende synsvinkler mellem Rasmus (drengen) og Jens.
Jeg er egentlig super glad for resultatet, og er nok også ret overrasket over at det blev så godt. Langt hen af vejen skyldtes det Anders, som var super sej til det med klipning og optagelse. Vi havde hver især vores styrker i gruppen, men Anders havde en rigtig vigtig plads. Et sjovt projekt :-)
mandag den 29. november 2010
lørdag den 27. november 2010
"FIX" som undervisningsmateriale?
Jeg har nu set den imponerende godt redigeret kortfilm igennem et hav af gange. Man skal være blind for ikke at se kombinationerne af fantastiske scener, fangende musik, fængslende klipning og lovende skuespil.
Handlingen har bund i mange af nutidens værdier og normer og er ikke bange for at tage kampen op med tabuetbelagte emner som stofmisbrug og uansvarlighed!
De unge instruktører vise stor kynisme i deres håndtering af filmens budskab og dræber en hver tvivl om manglende proffenssionalisme!
Den fængslende handling kunne sagtens forestilles at kunne fange mange unge mennesker i folkeskolen og deres interesse for filmens kundskaber..
Er "FIX" det ultimative undervisningsmateriale?? Hvad mener du?
Handlingen har bund i mange af nutidens værdier og normer og er ikke bange for at tage kampen op med tabuetbelagte emner som stofmisbrug og uansvarlighed!
De unge instruktører vise stor kynisme i deres håndtering af filmens budskab og dræber en hver tvivl om manglende proffenssionalisme!
Den fængslende handling kunne sagtens forestilles at kunne fange mange unge mennesker i folkeskolen og deres interesse for filmens kundskaber..
Er "FIX" det ultimative undervisningsmateriale?? Hvad mener du?
fredag den 26. november 2010
"FIX" THE MOVIE
Så er den endelige kortfilm uploadet på youtube. Den kan ses her:
http://www.youtube.com/watch?v=yHtKVfYsnbA
Over'n'out
Anders
http://www.youtube.com/watch?v=yHtKVfYsnbA
Over'n'out
Anders
Hvorfor ikke bruge musikvideoer?
Jeg sad og læste følgende artikel på DR.dk
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/11/11/11114409.htm
Jeg fik en idé om at bruge musikvideoer i undervisningen.
Den tekst og video har valgt er APOLLO´s "Birds Playing Guitar".
Baggrunden for det valg er ikke mindst at det er en video der er ny, hvor i mod at sangen allerede nu har haft meget airplay på blandt andet P3. Dernæst skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv er ret glad for APOLLO´s musik og tekster. Så hvorfor ikke arbejde med en video og tekst som man selv finder inspirerende.
Jeg sendte en mail til Kasper Olsen og Claus Hoffmann to af band medlemmerne i APOLLO, for at præsenterer dem for ideen, og samtidig spørge om lov til at bruge deres materiale. Kasper kom hurtigt med et svar. Jeg kunne bare bruge løs af deres materiale. Claus og resten af bandet talte jeg med i onsdags, om ideen og fik igen lov til at bruge løs af deres materiale, det er hermed gjort og her er nogle af de tanker jeg har tænkt.
Nogle tanker om hvorfor det er en god idé:
Da jeg personligt er ret overbevist om at 8-9 klasse finder de fleste kortfilm "kedelige", kunne jeg godt tænke mig at bruge APOLLO´s video til "Birds Playing Guitar".
Ikke mindst fordi jeg mener personligt, at det er vigtigt at lære eleverne, at kunne forholde sig sagligt og kritisk til den kunst de ser.
Jeg finder det derfor naturligt at bruge netop den kunst de ser, som blandt andet er musikvideoer.
Derefter kunne jeg godt tænke mig at "udsætte" teksten for en analyse, med det formål at vise at ikke alle tekster ukritisk kan "presses" ned i en eller anden analysemodel.Teksten er godt nok engelsk, jeg anser det ikke som et problem, da eleverne i fritiden bruger engelsk. Engelsk er det sprog de bruger på eksempelvis nettet. Men at det er vigtigt at kunne argumenterer for det man selv ser i teksten.
Hovedformålet er at eleverne skal kunne se videoen og teksten som to uafhængige ting, men som alligevel kan kædes sammen.
Formålet ville være:
Eleverne skal se der er andre formidlings muligheder end det skrevne og det talte sprog. Med video og film analyse er formålet at forsøge at få eleverne til at indleve sig i et andet medie, samt forståelse af brugen af dette medie.
Eleverne skal være aktive medspillere i undervisningen, reflekterer over den samtidskunst de hverdag præsenteres for, i f.eks. musikvideoer, de skal kunne forholde sig sagligt og kritisk til netop den kunst og dette medie. Da det er et medie de dagligt ”udsættes” for, på eksempelvis YouTube, Facebook og MTV.
Ved at bruge en musikvideo er formålet at opnå større indlevelse og engagement fra elevernes side.
Det at genre bestemme en musikvideo kan være vanskeligt, da det som oftest er en blanding af fakta og fiktion => Faktion.
Lyrikken vil pr. genredefinition være fiktion. Det vil være interessant at stille spørgsmål ved denne definition. Lyrikken er på engelsk, men kan nemt oversættes, dette er dog ikke en nødvendighed for at bruge den i tekstforståelses øjemed. Den engelske tekst kan bruges til at vise den globaliserede verden vi lever i.
Eleverne kommunikerer på internettet og ret ofte på engelsk, derved kombineres fritid og skole.
Der kan tales om strofer og vers. Måden at bruge omkvæd på, idet at gentagelsen forstærker forståelsen. (Omkvæd findes i mange slags fortællende eller lyriske sange, således i middelalderens folkeviser, i visse salmer og som refræn i popsange.) Der kan derfor henvises til flere litterære perioder.
Områder der kunne sættes særligt fokus på:
Til videoen kunne der reflekteres over:
Kan berettermodellen bruges i en musikvideo?
Er videoen en Fortæller video?
* Videoer som er struktureret omkring en grundlæggende handlingsidé.
* En lille fortælling, en minifilm, hvor musikerne oftest er involveret som
skuespillere i større eller mindre grad. Sangen kan blive en regelret illustration
af videoen eller tage udgangspunkt i sangen og skabe sin egen fortælling hvorved
sangens oprindelige betydning kan flyttes.
* Den fortællende video er karakteriseret ved at have ro og kontinuitet, sammenhæng
og forståelse. Videoen profileres oftest ved benyttelse af ekstra musikalske
elementer, ligesom der gøres flittig brug af filmiske koder (western, krimi, gyser
eller kærlighedshistorie).
En Drømmevideo?
* Frie associative videoer med hurtige klip og mangel på struktur.
* Stræber mod decentrering og opløsning.
* Videoformen havde sin storhedstid i slutningen af 70’erne og begyndelsen af
80’erne.
* Videoen er endvidere karakteriseret ved en fastholden af seeren ved visualiteten
(det pirrende og uforståelige), musikkens betydning udvides. Stor brug af
montageteknik og collagearbejde.
Eller den illustrerende video?
* En video, der illustrerer musikkens tekst, men alligevel ikke skaber en narrativ
(fortællende) linie. Teksten drejer sig om et eller andet emne – et koncept – som
tages op i det billedmæssige materiale.
* Videoen kan karakteriseres ved sin tætte sammenhæng mellem billede og tekst, og
sammenhængen gør at videoen bliver nemmere at forstå og lettere at følge med i for
folk, der ellers giver op overfor videoens hastige og ofte sansmæssige modstridende
udtryk.
Der kan ses på klipning, der er mange krydsklipninger i videoen, flashbacks, det er kun forsangeren i bandet der optræder direkte i videoen, resten af bandet optræder på plakater, pladecovers m.m., dette kan der analysers på. Lyset og kameravinkler er noget der også kan bruges på denne video.
Modsætningerne i videoen er mange, der kan bruges en hel del tid på at finde dem.
En analyse af teksten, og betydningen af de metaforer der bruges i den, ville også være spændene at holde op imod videoen. Alt i alt er mulighederne mange.
http://www.youtube.com/watch?v=0i2gcLPED2c&feature=related (Den officielle video)
http://www.youtube.com/watch?v=y2d4iICLa3o&feature=channel (Akustisk version)
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/11/11/11114409.htm
Jeg fik en idé om at bruge musikvideoer i undervisningen.
Den tekst og video har valgt er APOLLO´s "Birds Playing Guitar".
Baggrunden for det valg er ikke mindst at det er en video der er ny, hvor i mod at sangen allerede nu har haft meget airplay på blandt andet P3. Dernæst skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv er ret glad for APOLLO´s musik og tekster. Så hvorfor ikke arbejde med en video og tekst som man selv finder inspirerende.
Jeg sendte en mail til Kasper Olsen og Claus Hoffmann to af band medlemmerne i APOLLO, for at præsenterer dem for ideen, og samtidig spørge om lov til at bruge deres materiale. Kasper kom hurtigt med et svar. Jeg kunne bare bruge løs af deres materiale. Claus og resten af bandet talte jeg med i onsdags, om ideen og fik igen lov til at bruge løs af deres materiale, det er hermed gjort og her er nogle af de tanker jeg har tænkt.
Nogle tanker om hvorfor det er en god idé:
Da jeg personligt er ret overbevist om at 8-9 klasse finder de fleste kortfilm "kedelige", kunne jeg godt tænke mig at bruge APOLLO´s video til "Birds Playing Guitar".
Ikke mindst fordi jeg mener personligt, at det er vigtigt at lære eleverne, at kunne forholde sig sagligt og kritisk til den kunst de ser.
Jeg finder det derfor naturligt at bruge netop den kunst de ser, som blandt andet er musikvideoer.
Derefter kunne jeg godt tænke mig at "udsætte" teksten for en analyse, med det formål at vise at ikke alle tekster ukritisk kan "presses" ned i en eller anden analysemodel.Teksten er godt nok engelsk, jeg anser det ikke som et problem, da eleverne i fritiden bruger engelsk. Engelsk er det sprog de bruger på eksempelvis nettet. Men at det er vigtigt at kunne argumenterer for det man selv ser i teksten.
Hovedformålet er at eleverne skal kunne se videoen og teksten som to uafhængige ting, men som alligevel kan kædes sammen.
Formålet ville være:
Eleverne skal se der er andre formidlings muligheder end det skrevne og det talte sprog. Med video og film analyse er formålet at forsøge at få eleverne til at indleve sig i et andet medie, samt forståelse af brugen af dette medie.
Eleverne skal være aktive medspillere i undervisningen, reflekterer over den samtidskunst de hverdag præsenteres for, i f.eks. musikvideoer, de skal kunne forholde sig sagligt og kritisk til netop den kunst og dette medie. Da det er et medie de dagligt ”udsættes” for, på eksempelvis YouTube, Facebook og MTV.
Ved at bruge en musikvideo er formålet at opnå større indlevelse og engagement fra elevernes side.
Det at genre bestemme en musikvideo kan være vanskeligt, da det som oftest er en blanding af fakta og fiktion => Faktion.
Lyrikken vil pr. genredefinition være fiktion. Det vil være interessant at stille spørgsmål ved denne definition. Lyrikken er på engelsk, men kan nemt oversættes, dette er dog ikke en nødvendighed for at bruge den i tekstforståelses øjemed. Den engelske tekst kan bruges til at vise den globaliserede verden vi lever i.
Eleverne kommunikerer på internettet og ret ofte på engelsk, derved kombineres fritid og skole.
Der kan tales om strofer og vers. Måden at bruge omkvæd på, idet at gentagelsen forstærker forståelsen. (Omkvæd findes i mange slags fortællende eller lyriske sange, således i middelalderens folkeviser, i visse salmer og som refræn i popsange.) Der kan derfor henvises til flere litterære perioder.
Områder der kunne sættes særligt fokus på:
Til videoen kunne der reflekteres over:
Kan berettermodellen bruges i en musikvideo?
Er videoen en Fortæller video?
* Videoer som er struktureret omkring en grundlæggende handlingsidé.
* En lille fortælling, en minifilm, hvor musikerne oftest er involveret som
skuespillere i større eller mindre grad. Sangen kan blive en regelret illustration
af videoen eller tage udgangspunkt i sangen og skabe sin egen fortælling hvorved
sangens oprindelige betydning kan flyttes.
* Den fortællende video er karakteriseret ved at have ro og kontinuitet, sammenhæng
og forståelse. Videoen profileres oftest ved benyttelse af ekstra musikalske
elementer, ligesom der gøres flittig brug af filmiske koder (western, krimi, gyser
eller kærlighedshistorie).
En Drømmevideo?
* Frie associative videoer med hurtige klip og mangel på struktur.
* Stræber mod decentrering og opløsning.
* Videoformen havde sin storhedstid i slutningen af 70’erne og begyndelsen af
80’erne.
* Videoen er endvidere karakteriseret ved en fastholden af seeren ved visualiteten
(det pirrende og uforståelige), musikkens betydning udvides. Stor brug af
montageteknik og collagearbejde.
Eller den illustrerende video?
* En video, der illustrerer musikkens tekst, men alligevel ikke skaber en narrativ
(fortællende) linie. Teksten drejer sig om et eller andet emne – et koncept – som
tages op i det billedmæssige materiale.
* Videoen kan karakteriseres ved sin tætte sammenhæng mellem billede og tekst, og
sammenhængen gør at videoen bliver nemmere at forstå og lettere at følge med i for
folk, der ellers giver op overfor videoens hastige og ofte sansmæssige modstridende
udtryk.
Der kan ses på klipning, der er mange krydsklipninger i videoen, flashbacks, det er kun forsangeren i bandet der optræder direkte i videoen, resten af bandet optræder på plakater, pladecovers m.m., dette kan der analysers på. Lyset og kameravinkler er noget der også kan bruges på denne video.
Modsætningerne i videoen er mange, der kan bruges en hel del tid på at finde dem.
En analyse af teksten, og betydningen af de metaforer der bruges i den, ville også være spændene at holde op imod videoen. Alt i alt er mulighederne mange.
http://www.youtube.com/watch?v=0i2gcLPED2c&feature=related (Den officielle video)
http://www.youtube.com/watch?v=y2d4iICLa3o&feature=channel (Akustisk version)
torsdag den 25. november 2010
Smartboard=Smart boy?
”Sindssyge er når man gentager en handling igen og igen, og forventer et nyt resultat”.
Da jeg gik i 5 klasse i folkeskolen, ville min dansk lærer gerne have vores klasse til at skrive "logbog" om hvad vi lavede, og hvad vi havde fået ud af dagen i skolen. Projektet gik i vasken for mig da jeg synes det var kedeligt, og ikke synes det var oprivende at sidde og skrive i et kladdehæfte.
Hvis man forstiller sig at man indførte blogs, Twitter, Facebook, osv. som en ny måde at føre "logbog" på, ville det så fange eleverne mere, end et gammeldags kladdehæfte? Ville dette i sidste ende give et bedre produkt, end det gamle kladdehæfte?
Det virkelig spørgsmål er om en ny form også giver et bedre indhold?
Man kan sige meget om digitale medier i folkeskolen, og der er sikker mange der vil mene det er djævlens værk. Jeg mener det skal være meget velkommen! Måske kan det fange nogen der ellers ville falde fra. Måske kan man "snyde" eleverne til at lære mere. Som de drenge der er svage elever i folkeskolen, men når det kommer til computer spil har forståelse på et højt niveau.
Det er dem man kan vinde brugen af disse medier!
Men vi kan miste indholdet og fagligheden i smartboards, blogs og internet aktiviteter. Indholdet skal altid kommer først, og derefter kan man sætte fokus på formatet.
onsdag den 24. november 2010
En blogger, der lokker!
Dette er første gang jeg nogensinde bruger en blog. Medier er emnet. Gullemann er bloggeren. Dette er dømt til succes.
Jeg vil på få linjer beskrive emnet kærlighed. Et emne, der ikke ligefrem går hånd i hånd med medier. Om det er internet, tv eller nogen anden form for medie, så vil man aldrig finde glæden ved at fange en smuk piges øjne for første gang, eller mærke hendes læbers bløde modstand når du i en modig stund prøver at kysse hende.
Det jeg prøver at sige er at kærlighed skal findes væk fra skærmen. Den skal findes der, hvor det er sjovest - nemlig ude i det virkelige liv. Jeg skriver selvfølgelig dette i frygt for at medier i fremtiden skulle ødelægge folks evne til at imødekomme deres fysiske behov, fordi skærmen har gjort det nemmere bare at kigge på den. Rejs dig min ven. Kom ud i nattelivet og føl, mærk og oplev glæden ved fysisk møde og tilstedeværende kommunikation med det andet køn.
Nu vil mennesket som race være reddet i fremtiden!
Jeg vil på få linjer beskrive emnet kærlighed. Et emne, der ikke ligefrem går hånd i hånd med medier. Om det er internet, tv eller nogen anden form for medie, så vil man aldrig finde glæden ved at fange en smuk piges øjne for første gang, eller mærke hendes læbers bløde modstand når du i en modig stund prøver at kysse hende.
Det jeg prøver at sige er at kærlighed skal findes væk fra skærmen. Den skal findes der, hvor det er sjovest - nemlig ude i det virkelige liv. Jeg skriver selvfølgelig dette i frygt for at medier i fremtiden skulle ødelægge folks evne til at imødekomme deres fysiske behov, fordi skærmen har gjort det nemmere bare at kigge på den. Rejs dig min ven. Kom ud i nattelivet og føl, mærk og oplev glæden ved fysisk møde og tilstedeværende kommunikation med det andet køn.
Nu vil mennesket som race være reddet i fremtiden!
Facebook, SÅDAN! Eller?
Facebook har taget alle med storm og fylder en større og større del af internettet. Med flere og flere applications og funktioner, kan sitet benyttes til mere og mere, og folk kan efterhånden leve deres liv gennem facebook. Den nyeste lancering fra founder Mark Zuckerberg var præsentation af det nye besked-system, som vil blive en sammensmeltning af sms'er, almindelige facebook beskeder og emails. Facebook er i forvejen på lige fod med Google og det nye system forventes at intensivere konkurrencen, specielt inden for brug af email, for alvor.
Men er facebook udelukkende en positiv opfindelse - har det ingen mørke sider?
For det første mener jeg, at det er utroligt vigtigt med et personligt filter. Vi har naturligt i kræft af vores livserfaring opbygget et filter, som gør at vi ikke sluger alt den information vi læser og høre råt. Facebook har gjort det muligt at dele denne information på kryds og tværs af hinanden og alle kan ytre deres holdninger til alt. Dermed er det også foruroligende let at blive påvirket af sitet og alt hvad det indeholder.
Derudover er Facebook en af de største af alle tidsrøvere. Mange har facebook åbent mere eller mindre hele tiden. De kan ikke leve en dag uden lige at tjekke, om der er sket noget nyt. Kommenterede han mon på min kommentar? Synes folk ikke min video var fed? Gad vide om Frida har skiftet sit profilbillede!?
Dermed er Facebook også blevet et forstyrrende element i mange sammenhænge - specielt i undervisningssammenhæng. Mit gæt vil være at 4/5 som har medbragt en computer til undervisning har Facebook åbent. Det gælder i folkeskolen som i gymnasiet som i medieforløbet på Campus Roskilde. Alt bliver debateret - fra underviseren skjorte til hvad der skal ske i frikvarteret.
Facebook er godt for meget og mange og jeg ELSKER det. Men selvom det bringer stor glæde er det langt fra altid til gavn.
Over'n'out,
Anders
Men er facebook udelukkende en positiv opfindelse - har det ingen mørke sider?
For det første mener jeg, at det er utroligt vigtigt med et personligt filter. Vi har naturligt i kræft af vores livserfaring opbygget et filter, som gør at vi ikke sluger alt den information vi læser og høre råt. Facebook har gjort det muligt at dele denne information på kryds og tværs af hinanden og alle kan ytre deres holdninger til alt. Dermed er det også foruroligende let at blive påvirket af sitet og alt hvad det indeholder.
Derudover er Facebook en af de største af alle tidsrøvere. Mange har facebook åbent mere eller mindre hele tiden. De kan ikke leve en dag uden lige at tjekke, om der er sket noget nyt. Kommenterede han mon på min kommentar? Synes folk ikke min video var fed? Gad vide om Frida har skiftet sit profilbillede!?
Dermed er Facebook også blevet et forstyrrende element i mange sammenhænge - specielt i undervisningssammenhæng. Mit gæt vil være at 4/5 som har medbragt en computer til undervisning har Facebook åbent. Det gælder i folkeskolen som i gymnasiet som i medieforløbet på Campus Roskilde. Alt bliver debateret - fra underviseren skjorte til hvad der skal ske i frikvarteret.
Facebook er godt for meget og mange og jeg ELSKER det. Men selvom det bringer stor glæde er det langt fra altid til gavn.
Over'n'out,
Anders
Avid Liquid erstatter Moviemaker
Så er det snart ved at være tid til den endelige kortfilm skal være færdig, og fredag er store-redigeringsdag hos team-SMAJK.
Det kan gå hen og blive en lang dag, da denne proces kommer til at foregå i programmet Avid Liquid. Et program jeg længe har brugt til redigering af sportsindslag til bl.a. Tv2 Sport Tv3+ og hjemmesiden kanalsport.dk. Se eksempelvis: http://kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=36042.
Som de fleste vil kunne se er det her et meget enkelt klip uden nogen som helst form for effekter - og sådan skal det også være, når det er den slags indslag. Problemet er så bare min manglende erfaring med brug af special effects i Liquid - hvilket mere eller mindre er et must i min optik, når man laver en kortfilm. Men generelt har jeg tænkt at Moviemaker er et standard Windows program og derfor ikke kan være videre avanceret. Avid Liquid er utrolig nemt at bruge og har mange egenskaber, som bl.a. gør det muligt at arbejde meget hurtigt med din redigering. Udfordringen på fredag bliver så bare at skulle finde ud af, hvor alle disse forskellige effekter er placeret, og hvordan de bruges bedst. Krydser fingre for det ikke bliver en alt for lang proces.
Hvis der er nogen derude, der har erfaring med at redigere kortfilm i netop Avid Liquid er i mere end velkomne til at poste en kommentar :)
Over'n'out,
Anders
Det kan gå hen og blive en lang dag, da denne proces kommer til at foregå i programmet Avid Liquid. Et program jeg længe har brugt til redigering af sportsindslag til bl.a. Tv2 Sport Tv3+ og hjemmesiden kanalsport.dk. Se eksempelvis: http://kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=36042.
Som de fleste vil kunne se er det her et meget enkelt klip uden nogen som helst form for effekter - og sådan skal det også være, når det er den slags indslag. Problemet er så bare min manglende erfaring med brug af special effects i Liquid - hvilket mere eller mindre er et must i min optik, når man laver en kortfilm. Men generelt har jeg tænkt at Moviemaker er et standard Windows program og derfor ikke kan være videre avanceret. Avid Liquid er utrolig nemt at bruge og har mange egenskaber, som bl.a. gør det muligt at arbejde meget hurtigt med din redigering. Udfordringen på fredag bliver så bare at skulle finde ud af, hvor alle disse forskellige effekter er placeret, og hvordan de bruges bedst. Krydser fingre for det ikke bliver en alt for lang proces.
Hvis der er nogen derude, der har erfaring med at redigere kortfilm i netop Avid Liquid er i mere end velkomne til at poste en kommentar :)
Over'n'out,
Anders
Ulemper ved elektroniske hjælpemidler!
Selvom elektroniske hjælpemidler kan være til stor gavn, kan de ligeledes bringe dig i situationer du aldrig ville være kommet i uden dem. Netop dette oplevede jeg i følgende historie:
Jeg husker det som var det i går. En dag i 3.G sad en af mine gode venner og jeg og diskuterede hvorvidt vi skulle lave musikafleveringen til i morgen nu, eller i morgen.
Jeg ville helst lave den i morgen, da jeg skulle øve med mit band og derfor var i lidt af en tidsnød. Min ven derimod kunne kun lave den i dag, så som den gode og trofaste ven jeg altid er, sagde jeg selvfølgelig ja, selvom jeg egentlig ikke havde mere end 45 minutters fritid (Her skal det nævnes at én enkelt musikaflevering kan tage fra 1 - 3 timer, alt efter hvor mange becifringer man skal tilføje osv.), så jeg var i lidt af en tidsnød, må man sige.
Vi gik i gang med afleveringerne ved hver sin computer, og lidt efter lidt var jeg endelig færdig med min musikaflevering! Men åh nej. Jeg havde fået brugt 2 minutter for meget på afleveringen, 47 minutter, og det var mig der havde nøglen til øvelokalet! Så i alt min hast, fandt jeg nu ud af at der var én lille ting ved min aflevering jeg havde glemt. Nemlig sidetal! (Intet sidetal. Intet 12-tal.), så jeg klikkede hurtigt rundt og fik sat sidetal på den intet mindre end fire siders lange aflevering og nu var jeg endelig færdig! Men hov!
Da jeg ikke havde tid til at udskrive afleveringen selv, bad jeg min ven om dette. Men jeg gemte den nu alligevel på min bruger, hvis computeren nu skulle gå ned eller andet skulle ske. Så i en blanding af perversitet og travlhed, kunne jeg ikke finde på et bedre navn til at beskrive denne indholdsrige rapport med end "PIKKEMAND" (Med store bostaver, vel og mærket...), så det kom den til at hedde og blev dermed gemt!
Godt og vel 2 timer senere, havde jeg fået spillet min fender guiter varm og afleveringen var nu afleveret. Endnu en vellykket musikalsk oplevelse! Men jeg skulle nu vide bedre skulle jeg...
To uger efter var det en forholdsvis god dag, så jeg var en glad og tilfreds mand.
Da frikvateret sluttede, var vi alle spændte som børn til juleaften, på at modtage vores musik afleveringer og det blev forhåbentlig med positiv respons. Men musiklæreren kom ind af den halvslidte dør med et forundret blik, for derefter at kigge desperat rundt i klasselokalet til han fik øje på mig. Han virkede nærmest lettet, da det første han gjorde var af aflevere min aflevering tilbage. Han kiggede på mig, og sagde uden at tøve, "Pikkemand?". Jeg spurgte hertil uforstående "Hvad?". Han pegede nederest på min aflevering, og til min store forundring stod der med store blokbogstaver skrevet "From file://PIKKEMAND.doc", på alle siderne af den, ellers så perfekte aflevering. Der gik et koldt gys ned af ryggen på mig, og jeg svarede dertil "Okay...", da jeg var løbet tør for ord. Men spørgsmålet var nu bare. Hvorfor stod der PIKKEMAND skrevet sort på hvidt på min aflevering?
Det slog mig pludselig, at jeg havde fået trykket på "insert Title" i stedet for sidetal, og jeg derved havde udløst denne katastrofe!
Jeg fik dog 7 med en lille pil op, på trods af denne episode. Det er mit første 7-tal, og måske også mit sidste indenfor musik.
Jeg husker det som var det i går. En dag i 3.G sad en af mine gode venner og jeg og diskuterede hvorvidt vi skulle lave musikafleveringen til i morgen nu, eller i morgen.
Jeg ville helst lave den i morgen, da jeg skulle øve med mit band og derfor var i lidt af en tidsnød. Min ven derimod kunne kun lave den i dag, så som den gode og trofaste ven jeg altid er, sagde jeg selvfølgelig ja, selvom jeg egentlig ikke havde mere end 45 minutters fritid (Her skal det nævnes at én enkelt musikaflevering kan tage fra 1 - 3 timer, alt efter hvor mange becifringer man skal tilføje osv.), så jeg var i lidt af en tidsnød, må man sige.
Vi gik i gang med afleveringerne ved hver sin computer, og lidt efter lidt var jeg endelig færdig med min musikaflevering! Men åh nej. Jeg havde fået brugt 2 minutter for meget på afleveringen, 47 minutter, og det var mig der havde nøglen til øvelokalet! Så i alt min hast, fandt jeg nu ud af at der var én lille ting ved min aflevering jeg havde glemt. Nemlig sidetal! (Intet sidetal. Intet 12-tal.), så jeg klikkede hurtigt rundt og fik sat sidetal på den intet mindre end fire siders lange aflevering og nu var jeg endelig færdig! Men hov!
Da jeg ikke havde tid til at udskrive afleveringen selv, bad jeg min ven om dette. Men jeg gemte den nu alligevel på min bruger, hvis computeren nu skulle gå ned eller andet skulle ske. Så i en blanding af perversitet og travlhed, kunne jeg ikke finde på et bedre navn til at beskrive denne indholdsrige rapport med end "PIKKEMAND" (Med store bostaver, vel og mærket...), så det kom den til at hedde og blev dermed gemt!
Godt og vel 2 timer senere, havde jeg fået spillet min fender guiter varm og afleveringen var nu afleveret. Endnu en vellykket musikalsk oplevelse! Men jeg skulle nu vide bedre skulle jeg...
To uger efter var det en forholdsvis god dag, så jeg var en glad og tilfreds mand.
Da frikvateret sluttede, var vi alle spændte som børn til juleaften, på at modtage vores musik afleveringer og det blev forhåbentlig med positiv respons. Men musiklæreren kom ind af den halvslidte dør med et forundret blik, for derefter at kigge desperat rundt i klasselokalet til han fik øje på mig. Han virkede nærmest lettet, da det første han gjorde var af aflevere min aflevering tilbage. Han kiggede på mig, og sagde uden at tøve, "Pikkemand?". Jeg spurgte hertil uforstående "Hvad?". Han pegede nederest på min aflevering, og til min store forundring stod der med store blokbogstaver skrevet "From file://PIKKEMAND.doc", på alle siderne af den, ellers så perfekte aflevering. Der gik et koldt gys ned af ryggen på mig, og jeg svarede dertil "Okay...", da jeg var løbet tør for ord. Men spørgsmålet var nu bare. Hvorfor stod der PIKKEMAND skrevet sort på hvidt på min aflevering?
Det slog mig pludselig, at jeg havde fået trykket på "insert Title" i stedet for sidetal, og jeg derved havde udløst denne katastrofe!
Jeg fik dog 7 med en lille pil op, på trods af denne episode. Det er mit første 7-tal, og måske også mit sidste indenfor musik.
Men alt i alt er dette er en episode jeg aldrig glemmer, og den vil altid være hos mig. (Desværre...)
Jeg har valgt at indrage denne beretning, da den tydeligt klargør hvorfor det er så vigtigt at aflevere en helt gennemarbejdet opgave, i stedet for en der lige mangler det sidste.
Elektroniske hjælpemidler i undervisningen
Som årene er gået, er flere og flere skoler verden over begyndt at benytte sig af elektroniske hjælpemidler. Disse hjælpemidler har til opgave at gøre hverdagen lettere for læreren, men ligeledes også for eleven. Men har de nu også gjort det?
I dag har vi alt hvad vi behøver for at kunne gennemføre den dagelige skolegang på lettest mulige måde. Hver elev er udstyret med en bærbar computer, så der hurtigt og let kan tages notater til alt hvad læreren siger. Hver lærer har ligeledes en computer, så næste dags undervisning kan forberedes i form af et powerpoint, hvor de vigtigste pointer let kommer til udtryk, så alle eleverne kan være med. Når der skal vises film for klassen er det heller ikke et problem - alle lokaler er udstyret med en projektor der hurtigt kan tændes, og en dvd hvor filmes kan afspilles fra. Selv den traditionelle tavleundervisning er blevet skiftet ud med det såkaldte "Smartboard". Smartboardet gør, at den enkelte lærer nu kan forberede tavleundervisningen hjemmefra, og derved gøre undervisningen endnu lettere. Denne interaktive tavle kan ligeledes vise film fra youtube og diasshows på.
Endvidere har dét at "blogge" også fundet vej til undervisningen. Det bruges i stigende grad, da eleverne her kan lave deres egen personlige dagbog, til brug fx. under et bestemt undervisningsforløb - hverved kan læreren følge med i hvordan der går i forløbet, og om eleven gør som der bliver bedt om.
Så alt i alt, kan der udfra dette konkluderes at disse elektroniske hjælpemidler har haft en positiv indflydelse på den daglige skolegang og har gjort hverdagen lettere både for lærer og elev.
fredag den 19. november 2010
Blogs i undervisningen..
Det at bruge blogs i undervisningsøjemed, er der delte meninger om.
Den meget kritiske vil sige; Skal alle have mulighed for at overvåge undervisningen. Skal vi have et overvågnings samfund, med "Big Brother" som i George Orwell´s roman "1984". Hvor kammerater, forældre, kolleger og måske skoleledelsen, kan følge med i hvad der sker?!?!
Den enige vil nok sige; Det er da en god idé, det udvikler elevernes kendskab til bl.a. brugen af elektroniske medier. Det at der er andre som kan læse det man skriver, gør at det faglige kommer i fokus. Det er en nem og hurtig måde at få feedback på. Det er en klar afspejling af det globaliserede samfund.
Brugen af blogs i undervisningen, vil uvilkårligt stille nogle faglige krav til os som undervisere. Vi skal have kendskab til brugen af blogs samt der bør være nogle klare retningslinjer for hvad der bør skrives om på bloggen. Det ville være sørgeligt hvis bloggen blev et "mobbe" sted, hvor eleverne kunne hænge hinanden ud. Jeg kan levende forestille mig en gruppe teenagepiger og drenge for den sags skyld, skrive ret grimme ting om hinanden. Der kræver det at vi som undervisere viser at det hverken kan eller vil vi accepterer.
Bloggen kan bruges som et sted, hvor man skriver sine notater ned, samt en evaluering af hvad man har lært af dagens undervisning.
Mange opgaver kan skrives som en blog, det kan medvirke til at eleverne får nemmere ved at skrive i en journalistisk genre. Netop denne genre har mange svært ved at skrive i når de kommer videre i uddannelses systemet.
På samme tid kan man drage paralleller imellem skole og fritid, hvilket mange undervisere har svært ved i vores samfund. Det er vigtigt at skolen er åben for samfundsudviklingen og afspejler det samfund vi lever i. Eleverne skulle jo gerne have en forståelse af samfundet, det har vi som undervisere en stor del af ansvaret for at lære dem.
Åbenheden i brugen af blogs, vil også kunne inddrage forældrene i skole-hjem samarbejdet på en anden måden end den traditionelle. Det kunne tænkes at der på forældre, elev og skoleintra, er henvisninger til en klasseblog, hvor der ligger billeder samt en beskrivelse af eventuelle klasse arrangementer. Man kunne allerede i 1. klasse oprette en sådan blog som vil følge klassen lige til eleverne slutter i grundskolen.
Den meget kritiske vil sige; Skal alle have mulighed for at overvåge undervisningen. Skal vi have et overvågnings samfund, med "Big Brother" som i George Orwell´s roman "1984". Hvor kammerater, forældre, kolleger og måske skoleledelsen, kan følge med i hvad der sker?!?!
Den enige vil nok sige; Det er da en god idé, det udvikler elevernes kendskab til bl.a. brugen af elektroniske medier. Det at der er andre som kan læse det man skriver, gør at det faglige kommer i fokus. Det er en nem og hurtig måde at få feedback på. Det er en klar afspejling af det globaliserede samfund.
Brugen af blogs i undervisningen, vil uvilkårligt stille nogle faglige krav til os som undervisere. Vi skal have kendskab til brugen af blogs samt der bør være nogle klare retningslinjer for hvad der bør skrives om på bloggen. Det ville være sørgeligt hvis bloggen blev et "mobbe" sted, hvor eleverne kunne hænge hinanden ud. Jeg kan levende forestille mig en gruppe teenagepiger og drenge for den sags skyld, skrive ret grimme ting om hinanden. Der kræver det at vi som undervisere viser at det hverken kan eller vil vi accepterer.
Bloggen kan bruges som et sted, hvor man skriver sine notater ned, samt en evaluering af hvad man har lært af dagens undervisning.
Mange opgaver kan skrives som en blog, det kan medvirke til at eleverne får nemmere ved at skrive i en journalistisk genre. Netop denne genre har mange svært ved at skrive i når de kommer videre i uddannelses systemet.
På samme tid kan man drage paralleller imellem skole og fritid, hvilket mange undervisere har svært ved i vores samfund. Det er vigtigt at skolen er åben for samfundsudviklingen og afspejler det samfund vi lever i. Eleverne skulle jo gerne have en forståelse af samfundet, det har vi som undervisere en stor del af ansvaret for at lære dem.
Åbenheden i brugen af blogs, vil også kunne inddrage forældrene i skole-hjem samarbejdet på en anden måden end den traditionelle. Det kunne tænkes at der på forældre, elev og skoleintra, er henvisninger til en klasseblog, hvor der ligger billeder samt en beskrivelse af eventuelle klasse arrangementer. Man kunne allerede i 1. klasse oprette en sådan blog som vil følge klassen lige til eleverne slutter i grundskolen.
torsdag den 18. november 2010
Undervisning
En del af medieforløbet omhandler produktion af kortfilm. Vi skal selv producere en kortfilm, og nedenstående er derfor gode råd om produktion fra undervisningen. Min plan med at lægge dette på bloggen er, at jeg vil undersøge og skrive hvilke råd vi har fulgt og hvordan det er lykkedes når vi står med det færdige produkt. Notaterne er fra d. 12. november 2010 og kortfilmen skal være færdig mandag i uge 48.
Produktion af kortfilm:
- Man skal kunne forstå, hvad man ser (plot)
- Struktur/forløb – spændingsforløb
- Tydelig hovedperson
- Tydelig konflikt eller: problem løsning
- Få eller ingen replikker
- Brug lyd til at formidle
- Simple lyskilder
Klipning
- Mange korte klip
- Sjovt at filme, men de vigtigste faser ligger før (storyboard) og efter(klipning mv.)
- Synsvinkler og beskæring(omgivelserne/personerne?)
Brugbare lydfiler: www.incompetech.com, www.soundbible.com
Produktion af kortfilm:
- Man skal kunne forstå, hvad man ser (plot)
- Struktur/forløb – spændingsforløb
- Tydelig hovedperson
- Tydelig konflikt eller: problem løsning
- Få eller ingen replikker
- Brug lyd til at formidle
- Simple lyskilder
Klipning
- Mange korte klip
- Sjovt at filme, men de vigtigste faser ligger før (storyboard) og efter(klipning mv.)
- Synsvinkler og beskæring(omgivelserne/personerne?)
Brugbare lydfiler: www.incompetech.com, www.soundbible.com
tirsdag den 16. november 2010
Fingerplanen
Følgende opgave blev stillet:
Lav en analyse og fortolkning af den valgte film. Nu er der jo tale om en kampagne, der skal få folk til at læse mere avis, altså en slags reklamefilm, hvor budskabet på sin vis er givet. I den forbindelse er det centrale, at I overvejer og giver bud på, hvordan budskabet ”sælges” i filmene.
I analysen skal særlig lægges vægt på de filmiske virkemidler (beskæring/perspektiv, klipning og klipperytme, lys og lyd) og ikke mindst den måde virkemidlerne bruges i forhold til budskabet i filmen.
Analysen:
Filmen: ”Fingerplanen” er en kortfilm produceret af Susanne Bier Scherfig og Danske Dagblades Forening. Filmen er et led i en kampagne for at få danskerne til at læse mere avis.
Filmen indledes med at vi går ned af en skolegang. Kameraet er håndholdt, hvilket giver en fornemmelse af at man kommer ned af en tilfældig gang på en helt tilfældig skole. Derefter klippes filmen således at vi kommer ind i et klasselokale. I klasselokalet filmes eleverne i panorama. De er alle uopmærksomme og meget uengageret i undervisningen, hvilket bestyrkes af at der umiddelbart derefter klippes over på læreren, som beder en elev om at lægge telefonen væk. Filmen er i reallyd med almindelig lys dog indledes og afsluttes filmen med en melodi. Melodien bruges således som en indledning og slutning. At filmen primært er i reallyd bidrager til en kaotisk og forstyrrende fornemmelse. Det er midlertidig med til at forstærke følelsen af at befinde os i en almindelig og kedelig undervisningstime. Beskæringen er primært nær skiftevis på læreren, Bastian og Marie idet de er de mest centrale personer i undervisningen.
Filmen er opbygget i almindelig dagligdag til konflikt, og i denne indtræder klipningen en stor rolle idet klipningen bliver hurtigere jo mere konflikten optrappes, hvorefter den igen bliver langsom (”idyl”) da Marie kommer udenfor døren. Klipningen følger således replikkerne med få undtagelser, hvor man i stedet ser klassen og enkelte elever for at vise stemning og miljø. Marie er en almindelig skoleelev bortset fra at hun modsat sin lærer er veloplyst og veltalende. Forklaringen får vi først til sidst – Marie læser avis, det gør læreren ikke. Man forstår budskabet: selvom læreren er ældre og er mere uddannet så kan Marie overgå sin lærer idet læreren ikke har den nødvendige ”almene dannelse”, som Marie har fået gennem avislæsningen.
Lav en analyse og fortolkning af den valgte film. Nu er der jo tale om en kampagne, der skal få folk til at læse mere avis, altså en slags reklamefilm, hvor budskabet på sin vis er givet. I den forbindelse er det centrale, at I overvejer og giver bud på, hvordan budskabet ”sælges” i filmene.
I analysen skal særlig lægges vægt på de filmiske virkemidler (beskæring/perspektiv, klipning og klipperytme, lys og lyd) og ikke mindst den måde virkemidlerne bruges i forhold til budskabet i filmen.
Analysen:
Filmen: ”Fingerplanen” er en kortfilm produceret af Susanne Bier Scherfig og Danske Dagblades Forening. Filmen er et led i en kampagne for at få danskerne til at læse mere avis.
Filmen indledes med at vi går ned af en skolegang. Kameraet er håndholdt, hvilket giver en fornemmelse af at man kommer ned af en tilfældig gang på en helt tilfældig skole. Derefter klippes filmen således at vi kommer ind i et klasselokale. I klasselokalet filmes eleverne i panorama. De er alle uopmærksomme og meget uengageret i undervisningen, hvilket bestyrkes af at der umiddelbart derefter klippes over på læreren, som beder en elev om at lægge telefonen væk. Filmen er i reallyd med almindelig lys dog indledes og afsluttes filmen med en melodi. Melodien bruges således som en indledning og slutning. At filmen primært er i reallyd bidrager til en kaotisk og forstyrrende fornemmelse. Det er midlertidig med til at forstærke følelsen af at befinde os i en almindelig og kedelig undervisningstime. Beskæringen er primært nær skiftevis på læreren, Bastian og Marie idet de er de mest centrale personer i undervisningen.
Filmen er opbygget i almindelig dagligdag til konflikt, og i denne indtræder klipningen en stor rolle idet klipningen bliver hurtigere jo mere konflikten optrappes, hvorefter den igen bliver langsom (”idyl”) da Marie kommer udenfor døren. Klipningen følger således replikkerne med få undtagelser, hvor man i stedet ser klassen og enkelte elever for at vise stemning og miljø. Marie er en almindelig skoleelev bortset fra at hun modsat sin lærer er veloplyst og veltalende. Forklaringen får vi først til sidst – Marie læser avis, det gør læreren ikke. Man forstår budskabet: selvom læreren er ældre og er mere uddannet så kan Marie overgå sin lærer idet læreren ikke har den nødvendige ”almene dannelse”, som Marie har fået gennem avislæsningen.
mandag den 8. november 2010
Buldermanden!!
Når der fortælles handling, eller ved ”overgange” til nye scener, bruges pigens normal perspektiv ofte.
De bruger nær perspektiv når de gerne vil understrege hovedpersonens følelser(Frygt, glade osv...)
It's my party and i cry if want to!
Vi møder i filmen en pige, der er hjemme ved sin Mormor sammen med sin lillebror. Mormoren
giver lillebroren mere positiv opmærksomhed end pigen, og derfor bliver hun misundelig. Mormoren fortæller om Buldermanden, og pigen undersøger Buldermanden på bekostning af sin lillebror. Da lillebroren endelig bliver taget, af det hun tror er Buldermanden, bliver pigen meget ked af det, og bliver herefter meget glad, da hun opdager at han stadig er i live. Temaet i denne kortfilm kan være:
Man ved først hvad man har når man har mistet det. Selvom hun er misundelig på lillebroren og et kort øjeblik ønsker ham spist af buldermanden, opdager hun i sidste ende, at hun elsker ham rigtigt meget da de genforenes.
Den begivenhed hvor pigen bliver misundelig på sin lillebror, men opdager at hun elsker ham alligevel.
Der fortælles ud fra pigens synsvinkel, og der fortælles om pigens oplevelser ud fra hendes følelsesmæssige konflikter.
fredag den 5. november 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)