mandag den 29. november 2010

Konklusion

Tidligere lagde jeg noter om produktionen af kortfil fra undervisningen ind på bloggen. Meningen var at jeg som afslutning, og som mit 2. indlæg ville undersøge om vi havde brugt det vi havde lært.

Produktion af kortfilm:
- Man skal kunne forstå, hvad man ser (plot): Jeg synes at plottet var til at forstå for de fleste. Det var umiddelbart det indtryk jeg fik da filmen blev vist på holdet i dag. Dog kunne slutningen have været lidt mere klar.
- Tydelig hovedperson: Vi havde kun 2 personer i filmen så dette punkt gav ret meget sig selv.
- Tydelig konflikt eller: problem  løsning: Dette punkt synes jeg også vi fulgte ret godt. Vi havde musik på som tydelig viste, hvori konflikten lå.
- Få eller ingen replikker: Vi havde ingen replikker overhovedet. Vi brugte musik til at skabe stemning
- Simple lyskilder: Det eneste lys vi havde i filmen var naturlig daglys.

Klipning
- Mange korte klip: Vi blev nødt til at klippe meget i filmen idet skuespillerne blev ved med at kigge i kameraet :-(. Derudover valgte vi bevidst at klippe meget idet vi på denne måde kunne få flest ydre omgivelser med på en relativ kort film.
- Sjovt at filme, men de vigtigste faser ligger før (storyboard) og efter(klipning mv.): Vi fulgte vores storyboard okay. Dog tror jeg at de tre knægte som sad med klipningen blev overrasket over omfanget.
- Synsvinkler og beskæring(omgivelserne/personerne?): Vi havde mange skiftende synsvinkler. Dette gjorde vi for at skabe en lidt kaotisk stemning. Vi havde bl.a. skiftende synsvinkler mellem Rasmus (drengen) og Jens.

Jeg er egentlig super glad for resultatet, og er nok også ret overrasket over at det blev så godt. Langt hen af vejen skyldtes det Anders, som var super sej til det med klipning og optagelse. Vi havde hver især vores styrker i gruppen, men Anders havde en rigtig vigtig plads. Et sjovt projekt :-)

lørdag den 27. november 2010

"FIX" som undervisningsmateriale?

Jeg har nu set den imponerende godt redigeret kortfilm igennem et hav af gange. Man skal være blind for ikke at se kombinationerne af fantastiske scener, fangende musik, fængslende klipning og lovende skuespil.

Handlingen har bund i mange af nutidens værdier og normer og er ikke bange for at tage kampen op med tabuetbelagte emner som stofmisbrug og uansvarlighed!

De unge instruktører vise stor kynisme i deres håndtering af filmens budskab og dræber en hver tvivl om manglende proffenssionalisme!

Den fængslende handling kunne sagtens forestilles at kunne fange mange unge mennesker i folkeskolen og deres interesse for filmens kundskaber..

Er "FIX" det ultimative undervisningsmateriale?? Hvad mener du?

fredag den 26. november 2010

"FIX" THE MOVIE

Så er den endelige kortfilm uploadet på youtube. Den kan ses her:

http://www.youtube.com/watch?v=yHtKVfYsnbA

Over'n'out
Anders

Hvorfor ikke bruge musikvideoer?

Jeg sad og læste følgende artikel på DR.dk
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/11/11/11114409.htm

Jeg fik en idé om at bruge musikvideoer i undervisningen.
Den tekst og video har valgt er APOLLO´s "Birds Playing Guitar".
Baggrunden for det valg er ikke mindst at det er en video der er ny, hvor i mod at sangen allerede nu har haft meget airplay på blandt andet P3. Dernæst skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv er ret glad for APOLLO´s musik og tekster. Så hvorfor ikke arbejde med en video og tekst som man selv finder inspirerende.
Jeg sendte en mail til Kasper Olsen og Claus Hoffmann to af band medlemmerne i APOLLO, for at præsenterer dem for ideen, og samtidig spørge om lov til at bruge deres materiale. Kasper kom hurtigt med et svar. Jeg kunne bare bruge løs af deres materiale. Claus og resten af bandet talte jeg med i onsdags, om ideen og fik igen lov til at bruge løs af deres materiale, det er hermed gjort og her er nogle af de tanker jeg har tænkt.

Nogle tanker om hvorfor det er en god idé:

Da jeg personligt er ret overbevist om at 8-9 klasse finder de fleste kortfilm "kedelige", kunne jeg godt tænke mig at bruge APOLLO´s video til "Birds Playing Guitar".
Ikke mindst fordi jeg mener personligt, at det er vigtigt at lære eleverne, at kunne forholde sig sagligt og kritisk til den kunst de ser.
Jeg finder det derfor naturligt at bruge netop den kunst de ser, som blandt andet er musikvideoer.
Derefter kunne jeg godt tænke mig at "udsætte" teksten for en analyse, med det formål at vise at ikke alle tekster ukritisk kan "presses" ned i en eller anden analysemodel.Teksten er godt nok engelsk, jeg anser det ikke som et problem, da eleverne i fritiden bruger engelsk. Engelsk er det sprog de bruger på eksempelvis nettet. Men at det er vigtigt at kunne argumenterer for det man selv ser i teksten.
Hovedformålet er at eleverne skal kunne se videoen og teksten som to uafhængige ting, men som alligevel kan kædes sammen.

Formålet ville være:

Eleverne skal se der er andre formidlings muligheder end det skrevne og det talte sprog. Med video og film analyse er formålet at forsøge at få eleverne til at indleve sig i et andet medie, samt forståelse af brugen af dette medie.
Eleverne skal være aktive medspillere i undervisningen, reflekterer over den samtidskunst de hverdag præsenteres for, i f.eks. musikvideoer, de skal kunne forholde sig sagligt og kritisk til netop den kunst og dette medie. Da det er et medie de dagligt ”udsættes” for, på eksempelvis YouTube, Facebook og MTV.
Ved at bruge en musikvideo er formålet at opnå større indlevelse og engagement fra elevernes side.
Det at genre bestemme en musikvideo kan være vanskeligt, da det som oftest er en blanding af fakta og fiktion => Faktion.
Lyrikken vil pr. genredefinition være fiktion. Det vil være interessant at stille spørgsmål ved denne definition. Lyrikken er på engelsk, men kan nemt oversættes, dette er dog ikke en nødvendighed for at bruge den i tekstforståelses øjemed. Den engelske tekst kan bruges til at vise den globaliserede verden vi lever i.
Eleverne kommunikerer på internettet og ret ofte på engelsk, derved kombineres fritid og skole.
Der kan tales om strofer og vers. Måden at bruge omkvæd på, idet at gentagelsen forstærker forståelsen. (Omkvæd findes i mange slags fortællende eller lyriske sange, således i middelalderens folkeviser, i visse salmer og som refræn i popsange.) Der kan derfor henvises til flere litterære perioder.

Områder der kunne sættes særligt fokus på:

Til videoen kunne der reflekteres over:

Kan berettermodellen bruges i en musikvideo?

Er videoen en Fortæller video?

* Videoer som er struktureret omkring en grundlæggende handlingsidé.
* En lille fortælling, en minifilm, hvor musikerne oftest er involveret som
skuespillere i større eller mindre grad. Sangen kan blive en regelret illustration
af videoen eller tage udgangspunkt i sangen og skabe sin egen fortælling hvorved
sangens oprindelige betydning kan flyttes.
* Den fortællende video er karakteriseret ved at have ro og kontinuitet, sammenhæng
og forståelse. Videoen profileres oftest ved benyttelse af ekstra musikalske
elementer, ligesom der gøres flittig brug af filmiske koder (western, krimi, gyser
eller kærlighedshistorie).

En Drømmevideo?

* Frie associative videoer med hurtige klip og mangel på struktur.
* Stræber mod decentrering og opløsning.
* Videoformen havde sin storhedstid i slutningen af 70’erne og begyndelsen af
80’erne.
* Videoen er endvidere karakteriseret ved en fastholden af seeren ved visualiteten
(det pirrende og uforståelige), musikkens betydning udvides. Stor brug af
montageteknik og collagearbejde.

Eller den illustrerende video?

* En video, der illustrerer musikkens tekst, men alligevel ikke skaber en narrativ
(fortællende) linie. Teksten drejer sig om et eller andet emne – et koncept – som
tages op i det billedmæssige materiale.
* Videoen kan karakteriseres ved sin tætte sammenhæng mellem billede og tekst, og
sammenhængen gør at videoen bliver nemmere at forstå og lettere at følge med i for
folk, der ellers giver op overfor videoens hastige og ofte sansmæssige modstridende
udtryk.

Der kan ses på klipning, der er mange krydsklipninger i videoen, flashbacks, det er kun forsangeren i bandet der optræder direkte i videoen, resten af bandet optræder på plakater, pladecovers m.m., dette kan der analysers på. Lyset og kameravinkler er noget der også kan bruges på denne video.

Modsætningerne i videoen er mange, der kan bruges en hel del tid på at finde dem.
En analyse af teksten, og betydningen af de metaforer der bruges i den, ville også være spændene at holde op imod videoen. Alt i alt er mulighederne mange.

http://www.youtube.com/watch?v=0i2gcLPED2c&feature=related (Den officielle video)

http://www.youtube.com/watch?v=y2d4iICLa3o&feature=channel (Akustisk version)

torsdag den 25. november 2010

Smartboard=Smart boy?

Sindssyge er når man gentager en handling igen og igen, og forventer et nyt resultat”.

Da jeg gik i 5 klasse i folkeskolen, ville min dansk lærer gerne have vores klasse til at skrive "logbog" om hvad vi lavede, og hvad vi havde fået ud af dagen i skolen. Projektet gik i vasken for mig da jeg synes det var kedeligt, og ikke synes det var oprivende at sidde og skrive i et kladdehæfte.

Hvis man forstiller sig at man indførte blogs, Twitter, Facebook, osv. som en ny måde at føre "logbog" på, ville det så fange eleverne mere, end et gammeldags kladdehæfte? Ville dette i sidste ende give et bedre produkt, end det gamle kladdehæfte?

Det virkelig spørgsmål er om en ny form også giver et bedre indhold?

Man kan sige meget om digitale medier i folkeskolen, og der er sikker mange der vil mene det er djævlens værk. Jeg mener det skal være meget velkommen! Måske kan det fange nogen der ellers ville falde fra. Måske kan man "snyde" eleverne til at lære mere. Som de drenge der er svage elever i folkeskolen, men når det kommer til computer spil har forståelse på et højt niveau.

Det er dem man kan vinde brugen af disse medier!

Men vi kan miste indholdet og fagligheden i smartboards, blogs og internet aktiviteter. Indholdet skal altid kommer først, og derefter kan man sætte fokus på formatet.